Hus 13

Hvornår og hvorfor flyttede du/I til Stærhøj?

Vi flyttede ind på Stærhøj i ”første bølge”. Det var d. 1. oktober 1991. Vi havde på det tidspunkt boet i Aalborg i en del år.

Min kone, Helle, og jeg er begge vokset op på landet, og vi var enige om, at vi gerne ville bo på landet. Vi var dog også lidt bange for at købe et nedlagt landbrug, og så bruge 10 år på at skulle gøre i orden og modernisere. Stærhøj-tilbuddet passede derfor perfekt til os; et nyt hus på landet med masser af plads udenom.

Her ses vores hus, og den ene af vores hunde, der nyder en sommerdag på Stærhøj.

Hus13_html_3dc6bd6f

 

Hvad er det bedste ved at bo her?

Det bedste ved at bo på Stærhøj er naturen, den gode plads, de landlige omgivelser – samtidig med at man har masser af gode naboer tæt på.

Vi brugte i mange år markerne bag vores hus til heste. Her er der et par af dem:

Hus13_html_39e77919

 

Hvad laver I – arbejde og fritid?

Jeg er it-chef på Aalborg Handelsskole og min kone er socialrådgiver og ansat ved Blå Kors. Min store fritidspassion er motionsløb, hvor jeg ud over en masse træning og deltagelse i mindre løb løber et par maraton hvert år. Det er fine løberuter omkring Stærhøj, og ellers man kan tage turen til Lundby Bakker (8 km), hvor noget at det bedste løbeterræn i Nordjylland findes.

Hus13_html_4a212ec2

 

Der ud over hjælper jeg lidt i boldklubben VFB med dommertjanser o.lign. Jeg har selvfølgelig også sæsonkort til AaBs kampe.

Vores søn, Nikolaj, er for længst flyttet hjemmefra og bor i Aalborg. Han holder dog fast i det lokale og spiller på det lokale fodboldhold i VFB. Vores datter Ida, som stadig bor hjemme, har ridesporten som sin store interesse som springrytter.

Hvordan bruger I fællesskabet, og har I et ansvarsområde?

Jeg er i øjeblikket formand for andelsforeningen, så jeg bruger selvfølgelig fællesskabet rigtig meget. Ud over bestyrelsesarbejdet har jeg også et par ansvarsposter (vedtægtsvedligehold, græsslåning og salg af andele). Min kone har en enkelt ansvarspost som ceremonimester

Hvad med lokalsamfundet, bruger I det?

Vi bruger lokalsamfundet meget. Begge vore børn har gået i den lokale friskole, og jeg var i en lang årrække med i skolens bestyrelse. Der ud over har vi deltaget i arbejde med borgerforening, boldklub, etablering af hesteklub osv.

Skriv et svar